





Velkommen til Clinic Selfcare – et sted hvor velvære, ro og skønhed går hånd i hånd.
Mit navn er Heidi, og skønhedsverdenen har altid været min passion. Jeg har valgt denne vej, fordi jeg elsker at gøre noget godt for andre, skabe trygge relationer og give en følelse af ægte selvforkælelse. Hos mig skal du føle dig set, hørt og i trygge hænder – her er du 100 % i fokus.
Jeg går op i selv de mindste detaljer, og intet i klinikken er tilfældigt. En del af min uddannelse er taget i Tokyo, fordi jeg ønsker at bringe den japanske kultur og tilgang til skønhed med ind i mine behandlinger. Japan er oprindelseslandet for både headspa og ansigtslifting – og deres sans for ro, respekt og omhu passer perfekt ind i min tilgang.
Min egen rejse begyndte, da jeg selv kæmpede med sensitiv hovedbund og hårtab. Jeg prøvede alt fra kost og vitaminer til produkter – men opdagede, hvor meget det i virkeligheden handler om selve hovedbunden. Det gjorde mig nysgerrig, og siden har jeg dykket ned i viden, metoder og behandlinger. Jeg har testet og undersøgt mange af de behandlinger, jeg i dag tilbyder – for at sikre, at de lever op til min standard og giver dig den oplevelse, du fortjener.
I klinikken finder du kun produkter, jeg selv bruger – og nogle af dem har jeg endda kæmpet for at få lov til at forhandle. Det betyder, at jeg kan stå 100 % inde for både behandlinger og produkter.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Clinic Selfcare – et lille pusterum midt i hverdagen, hvor du og dit velvære er i centrum.